lørdag den 26. september 2009


Hvordan forbedrer man en slap overlinjen eller en dårlig ryg?
Af Stutteri Birkemose, Amalie Schachtschabel

Mange frieserheste har fra naturens side en svag overlinje. Ved mangel på korrekt træning af rygmuskulaturen, kan der let opstå en svag / slap ryg eller hesten kan få smerter i ryggen, således at ridning ikke kan lade sig gøre.

Men hvad er løsningen på dette? Og kan den ømme eller svage ryg helbredes? Mange hesteejere og ryttere bruger mange penge og timer på dyrlægeregninger og ender nogle gange med kun at kunne ride på hesten meget lidt eller slet ikke.

Efter mange års opdræt og træning af frieserheste, herunder træning og muskelstræning af dårlige ryggen, giver Stutteri Birkemose svaret på deres løsning på problemet:

Ofte ligger problemet hos rytteren - hesten bliver redet forkert, således, at den ikke benytter sine rygmuskler under ridningen og dermed ikke bærer sig selv.
Dette bunder ofte i selve grundridningen. Et godt princip er, at når noget i ridningen går galt, så må man søge tilbage til grundridningen. At ride en hest er lige som at bygge et hus - hvis fundamentet ikke er i orden, så holder huset ikke særlig længe.

Ved påbegyndelse af træning af en hest uanset alder, som kun har været på stald og fold det sidste stykke tid, anbefaler vi altid, at man starter med arbejde fra jorden. Dermed får hesten en mulighed for at komme i form inden dens skal bære på en rytter - til tider en tung rytter.
Fra naturens side er heste ikke skabt til at bære mennesker, hvilket er grunden til, at man skal starte med arbejde fra jorden.

Arbejde fra jorden:
Vi lægger altid blødt ud for at undgå skader og muskelspændinger. De første par gange, kan man nøjes med at have hesten løs på ridebanen eller i ridehuset. Derefter kan longearbejde påbegyndes.
Longearbejde:
Hvis man tager sin hest i longe i grime og kigger på dens ryg, skal en hest før den bruger sin ryg og dermed "bærer" sig selv, løfte i lænnen. For at hesten løfter i lænnen skal den strække hovedet frem og ned. Hvis hesten gør dette i longen tyder det på, at hesten ikke er stiv eller spændt i sin rygmuskulatur. Hertil skal føjes, at heste ofte de første minutter er meget livlige og glade, hvorfor hesten ofte først tager hovedet frem og ned, når den har brugt lidt af sit "krut".

resten følger ..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar